Aligners i almen praksis – Aarhus
Kurset sætter den kliniske beslutning i centrum, så et godt resultat ikke afhænger af alignersystemet alene.
Aligners som del af den samlede behandling
Efterspørgslen på alignerbehandling blandt voksne patienter er stigende. Samtidig spiller ortodonti en stadig vigtigere rolle i moderne, minimalinvasiv tandbehandling. Diastemalukning, smile design, korrektion af tandstilling og mange restaurative rehabiliteringer kan ofte optimeres gennem mindre ortodontiske korrektioner.
For mange patienter er alignerbehandling den foretrukne løsning, fordi behandlingen er diskret, komfortabel og let at integrere i hverdagen.
Du får en praktisk og struktureret tilgang til diagnostik, behandlingsplanlægning og gennemførelse. Fokus er at udvælge de cases, du trygt kan håndtere, og genkende dem, der bør henvises eller kræver særlig forsigtighed.


Fra første konsultation til afsluttet behandling
Undervisningen er teoretisk og tager udgangspunkt i konkrete kliniske cases. Vi følger hele workflowet og de udfordringer, der kan opstå undervejs, så alignerbehandling kan indgå sikkert og naturligt i klinikkens behandlingstilbud.
Det arbejder vi med
- Diagnostik og case selection
- Identifikation af red flags og behandlingsbegrænsninger
- Systematisk dataindsamling (fotos, scanninger og aftryk)
- Behandlingsplanlægning og vurdering af digitale setups
- Attachments: valg, placering og funktion
- IPR og pladsstyring
- Monitoring og håndtering af afvigelser under behandlingen
- Kommunikation med patienten
- Effektiv delegering og involvering af klinikpersonalet
- Økonomi, prisovervejelser og implementering i klinikken


Det tager du med tilbage til klinikken
Efter kurset vil du kunne:
- Diagnosticere patienter med ortodontiske behandlingsbehov.
- Identificere egnede alignercases og genkende red flags.
- Indsamle de nødvendige kliniske data gennem fotos, scanninger og aftryk.
- Udarbejde og vurdere ortodontiske behandlingsplaner.
- Anvende IPR, attachments og andre centrale alignerprincipper korrekt.
- Forstå og optimere workflowet omkring alignerbehandling på klinikken.
- Delegere relevante opgaver til klinikpersonalet.
- Implementere alignerbehandling på en måde, der skaber værdi for både patient og klinik.

Om Yana Lausten-Thomsen
Yana Lausten-Thomsen er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet. Hun ejer og driver Tandlægerne Nuuks Plads med fokus på alignerbehandling, behandling af TMD, tandslid, æstetisk tandpleje, restaurativ behandling og parodontologi.
Yana har gennemført omfattende international efteruddannelse inden for bidfunktion (Dawson-uddannelsen), ortodonti og clear aligner-behandling og har erfaring med forskellige alignersystemer, primært ClearCorrect og SureSmile.
Yana har undervist tandlæger i clear aligner-behandling i Belgien og har desuden undervist på Tandlægeskolen i København i parodontologi. Hendes kurser er praksisnære og henvender sig til tandlæger, der ønsker konkrete redskaber til bedre diagnostik, mere sikker behandlingsplanlægning og mere forudsigelige behandlingsresultater i hverdagen.

Kurset afholdes også i København.
Det skal du vide om kurset
Praktiske svar om målgruppe, undervisningsform og det, der er inkluderet.
Hvem er kurset for?
Hvem er kurset for?
Kurset er målrettet tandlæger og tandplejere, som vil arbejde mere sikkert, systematisk og forudsigeligt med alignerbehandling i almen praksis.



