Bestå tilsyn fra STPS med nul fejl
Kurset giver et praktisk overblik over, hvordan klinikken forberedes til tilsyn med enkle værktøjer og tydelige arbejdsgange.
Kursets grundlag og arbejdsform
Dette er optagelsen af kurset fra den 28. april 2023. Du får cirka tre timers undervisning, som du kan se i dit eget tempo og spole frem og tilbage i.
Kurset er relevant for klinikejere, virksomhedsansvarlige tandlæger, ledende administrative medarbejdere og andre, der arbejder med opgaver under de regler, Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med.
Undervisningen tager udgangspunkt i STPS’ målepunkter fra 2023, NIR, journallovgivningen og anden relevant lovgivning fra kursustidspunktet. Brug optagelsen som et historisk undervisningsgrundlag, og kontrollér de gældende regler, når materialet omsættes til klinikkens aktuelle praksis.
Selvom vi gør vores bedste for at efterleve lovgivningen og passe godt på vores patienter, har det vist sig, at flere klinikker mangler rutine og viden om, hvordan man på en nem måde kan komme igennem et tilsyn med nul fejl.
Det får du overblik over
- Hvilke dokumenter er lovpligtige? Hvordan skal vi udarbejde dem?
- Hvad skal trimmes, før klinikken er klar til tilsyn?
- Hvordan skriver vi en god og kort journal, som ikke er mangelfuld?
- Hvordan kan du optimere arbejdet i hverdagen, så medarbejderne kan føre den lovlige klinik videre med sikker hånd?
- Vi giver svar på ovennævnte spørgsmål og meget mere med udgangspunkt i NIR og anden relevant lovgivning som f.eks journallovgivningen.
- Vi viser eksempler fra de enkle og praktiske små-løsninger og simple værktøjer, vi selv benytter til at få overblik over opgavernes omfang, hyppighed og metoder til at løse dem
Erfaringer fra tilsyn i praksis
I januar 2023 havde vores klinik på Frederiksberg tilsyn fra STPS. Efter ca. 3,5 timer fandt de ingen fejl. Det skyldes selvfølgelig, at vi har sat os grundigt ind i reglerne, men det skyldes også de enkle og praktiske små-løsninger, vi understøtter arbejdet med, for en tandklinik har meget at holde styr og STPS er jo ikke den eneste myndighed, der stiller krav til os.
På tidspunktet for den oprindelige kursusbeskrivelse havde Leila holdt kurser om lovlig klinikdrift i flere år med over 250 deltagere. Undervisningen brugte konkrete eksempler og enkle værktøjer til at systematisere kravene.
Hvorfor var målet nul fejl?
I kursusmaterialet fra 2023 beskrives både hensynet til patientsikkerheden og det signal, tilsynsrapporten sender til patienterne. Materialet oplyste, at rapporten skulle være synlig på klinikkens hjemmeside i tre år.
Beskrivelsen skelnede mellem formuleringerne »Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden« og »Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden«. Et glemt informeret samtykke i en journal eller ét udløbet materiale blev brugt som eksempler på, hvorfor de små detaljer også kræver faste rutiner.
Portrættet af Ole Marker fra PTO og det fælles kursusbillede stammer fra præsentationen af det senere fysiske tilsynskursus, hvor Ole stod til rådighed for spørgsmål. Købet her gælder optagelsen fra april 2023, ikke deltagelse i det fysiske kursus eller adgang til en live spørgerunde.


Om Leila Bache
Tandlæge Leila Bache er uddannet i 2003 fra Københavns Universitet og har drevet egne tandklinikker siden 2005. Leila er en erfaren og populær kursusholder og har en omfattende interdisciplinær efteruddannelse inden for bl.a. implantologi, parodontologi samt bidfunktion og genopbygning af det slidte tandsæt. Leila har også undervist på KU/Tandlægeskolen.
Leila er klinikejer med stor passion for klinikdrift og kvalitetsstyring. Denne passion har siden 2005 været årsag til en systematiseret tilgang til virksomhedsdrift, som senere resulterede i etableringen af Dentalkvalitet.dk med særligt fokus på at hjælpe danske tandlægeklinikker med at sikre lovlig og lønsom klinikdrift. Det er blevet et mål for Leila at udvikle kurser, som højner kursisternes kompetencer og overblik ved at systematisere, simplificere og afmystificere udfordringer, så man kan blive en gladere, mere sikker og effektiv klinikejer.

Adgang til kurset
Kort efter købet modtager du en e-mail med link og adgangsoplysninger. Adgangen er personlig og gælder i én måned fra købstidspunktet.



