Spring til indhold

APV handlingsplan (nov.2025)

Handlingsplanen bruges efter klinikkens APV-spørgeguide og fælles gennemgang til at fastholde de aftalte arbejdsmiljøindsatser.

  • Prioritér problemerneKlinikken vælger, beskriver og prioriterer de arbejdsmiljøproblemer, der skal løses først.
  • Placér ansvar og fristHver indsats kobles til en løsning, en ansvarlig og en tidsfrist.
  • Følg virkningenPlanen lægger op til løbende kontrol og justering, hvis en løsning ikke virker efter hensigten.
  • Handlingsplan
  • Digital download

Centrale punkter i APV handlingsplan (nov.2025)

Når klinikken har gennemgået spørgeguiden ved APV-mødet, kan man med fordel udarbejde en handlingsplan.

Fra arbejdsmiljøproblem til løsning

Hvis I vurderer, at der er risici eller problemer i jeres arbejdsmiljø, som I ikke kan løse umiddelbart, skal I beskrive deres art, alvor, omfang og årsager i en handlingsplan. Det skal også fremgå af handlingsplanen, hvornår og hvordan I vil løse problemerne, og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Hvis jeres risikovurdering viser, at der er arbejdsmiljøproblemer, som udgør en akut fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed, skal I straks igangsætte tiltag, som fjerner faren eller reducerer den til et acceptabelt niveau. Denne type arbejdsmiljøproblemer skal også beskrives i handlingsplanen, så I kan sikre jer, at løsningerne er tilstrækkeligt effektive på længere sigt.

Når I beskriver løsningerne, skal I bl.a. være opmærksomme på følgende:

  • Bliver løsningen rettet mod kilden til problemet?
  • Kan problemet undgås ved at gøre tingene på en anden måde?
  • Kan det, der er farligt, udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt?
  • Bliver medarbejderne oplært og instrueret, som de skal?

Handlingsplanen for tandklinikkens APV skal være tilgængelig, så både medarbejdere, ledelse og Arbejdstilsynet kan læse den. Du kan få hjælp til at strukturere alle tandklinikkens lovpligtige dokumenter i Cassandra.

I kan med fordel bruge handlingsplanen som en aktivitets- og tidsplan for det videre arbejde.

4) Gennemfør og følg op på løsningerne

Det sidste skridt i APV-processen er at gennemføre de løsninger og forebyggende tiltag, I har besluttet.

Når de har fungeret i en periode, skal I følge op på, om de virker efter hensigten og effektivt forebygger risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed.

Hvis tiltagene ikke virker efter hensigten, skal I finde andre løsninger. Det betyder, at I også skal rette handlingsplanen til.

Relaterede produkter